Ingeniørforeningen IDA er Danmarks største organisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. For IDA er det vigtigt at kunne levere gode og valide informationer til sine medlemmer. I organisationen var der allerede brugt mange kræfter på udvidelse af website og medlemsfunktioner, men et udbredt ønske om bedre adgang til for eksempel IDAs lønberegner igangsatte planerne for IDA-appen med adgang til "MIT IDA".
Derfor var det oplagt at vælge en app med integration til den eksisterende webflade og derved kommunikere med bagvedliggende tjenester gennem webservices. Det var Comet som fik lov til at løfte den store opgave at designe og udvikle appen, og også opgaven at udvikle de webservices som skulle integrere til IDAs systemer.
Første version af IDA-appen var til Apple iOS og blev hurtigt efterfulgt af en tilsvarende app til Google Android. Begge er platforme som er dele af Comets spidskompetencer.
IDAs app blev lynhurtigt en succes. Det var nemt for IDA at se at medlemmerne fik meget lettere adgang til nyheder, begivenheder og lønberegneren. Som så mange andre apps betyder det at nyheder læses hurtigere og når opslag om kurser eller andre begivenheder publiceres - så er tilmeldingshastigheden hurtigere.
Siden sommeren 2014 har appen været en succes, men alligevel var det en irritation når medlemmer skulle tilmelde sig begivenheder hvortil der skulle betales. Det betød tidligere at appen skulle forlades for at gennemføre betalingen. Den del har Comet nu udviklet således at der er integration til betalingssystemet direkte fra appen. Og med den smarte funktion som tilbyder at gemme begivenhedsdata direkte i medlemmets kalender kan det snart ikke være lettere.
IDA's app er en effektiv integrations-app som hele tiden bruger og sender data til IDA's web- og serverbackend. Det har ført deres medlemskontakt op på et helt nyt niveau, og nyheder læses nu bedre, hurtigere mere effektivt. Invitationer til begivenheder eller køb af kurser er beviseligt blevet markant mere effektivt i IDA med en app. Skal jeres web-funktioner også nemmere ud til jeres medlemmer? Vil i have jeres medlemmer meget tættere på? Så kontakt os for en snak om netop jeres muligheder.